Maya Alberg efter stort brystløft: “Resultatet overgår min vildeste fantasi!”

Vi kunne tidligere fortælle om Maya Alberg, der havde besluttet sig for at få et stort brystløft og lille en brystreduktion.

Operationen havde Maya ønsket sig længe, da hun både var udfordret  af tyngden på sine bryster med smerter i nakke og ryg, og ønskede et andet look på sine bryster.

Den 16. august blev Maya endelig opereret hos vores kirurg Bo Sonnich Rasmussen, og alt gik som det skulle.

Maya siger: “Jeg har ikke i min vildeste fantasi turde håbe på, at vi kunne opnå det resultat, vi har. Min ryg kommer til at takke mig på længere sig, det er jeg sikker på. Jeg føler mig allerede mere hjemme i min egen krop end før.”

Mayas første kontrol

Efter 10 dage var Maya til kontrol hos vores sygeplejerske Anne. Her fik Maya sine bryster at se uden plastre for første gang siden operationen.

Mayas brystløft var syet på en måde med selvopløselige sting, så der var ingen sting der skulle fjernes – hvilket var en stor lettelse for Maya.

Da Maya så synes bryster blev hun så overvældet af glæde. Arrene var fine, og brysterne var løftet, men havde stadig en rigtig god fylde.

Mayas afsluttende kontrol

6 måneder efter operationen var Maya til sin afsluttende kontrol hos kirurg Bo Sonnich Rasmussen.

Til den afsluttende kontrol så Bo først på resultatet, og vurderede at alt var gået præcis som det skulle, og at resultatet var blevet så flot som overhovedet muligt.

Derefter sad Bo og Maya ved computeren og så Mayas før- og efterbilleder ved siden af hinanden. Da der er gået lang tid siden operationen kan man godt komme til at glemme hvordan man egentlig så ud før. Mayas reaktion? Den kan du se lige her:

Drømmer du om et brystløft ligesom Maya?

Så bestil en uforpligtende forundersøgelse hos en af vores kirurger i København eller Århus.

Forundersøgelsen koster 600 kr., og du får herefter et uforpligtende tilbud på hvordan vi kan hjælpe dig.

Lyt til vores podcastepisode med Maya Alberg:

Vi har i den nyeste episode af Skønhedsguiden lavet et interview med Maya, hvor vi har spurgt hende om hendes tanker op til operationen, processen efter operationen og hvordan hun ser sine bryster den dag i dag. Du kan læse interviewet herunder:

Spørgsmål: Maya, vil du ikke fortælle kort om dig selv, og hvornår du første gang fik tanken om, at du gerne ville have lavet denne her brystoperation?

Maya: Jo, selvfølgelig. Jeg hedder Maja, og jeg kommer fra en lille by uden for Vejle, der hedder Skibet. Jeg er vokset op i sus og dus og i Jylland med marker og grønt omkring mig. Og dengang var det meget almindeligt for mig at kigge ind i min egen krop og have det fint med det, inden puberteten kom. Så det var faktisk allerede i puberteten, at jeg begyndte at se lidt usikkert og skævt til mine bryster. Jeg var den allersidste i klassen til at få bryster. Og så var det som om, at så snart de begyndte at udvikle sig, så udviklede de sig hurtigere end noget andet på min krop havde gjort. Men som tiden egentlig gik, så kunne jeg godt mærke, at det var noget, jeg også begyndte at… Altså lige i starten var det jo selvfølgelig spændende, i det de voksede og så videre. Men så snart vi kom lidt længere væk, og man begyndte at klæde sig lidt anderledes, og man begyndte at tænke over, hvad for noget tøj man gik i, kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at klæde mig i noget, der var lidt større og noget, der ikke var så tætsidende længere.

Spørgsmål: Så du var meget bevidst om, at du havde store bryster og måske også større end de andres?

Maya: Ja, for man var jo også i en alder, hvor man spejlede sig rigtig meget i sine veninder, så jeg kunne jo godt se nogle gange, at mine måske var lidt større og hang lidt mere, hvor de andre var lidt mere faste, lidt mere… perky. Så jeg havde jo altid set mine som forkerte på en eller anden måde. Eller som om de ikke passede til min krop. Jeg var lidt for lille i forhold til dem.

Spørgsmål: Fik du meget opmærksomhed for dine bryster?

Maya: Det gjorde jeg faktisk ikke, og det gjorde jeg ikke, fordi jeg gemte dem væk. Jeg havde heller ikke lyst til opmærksomheden, tror jeg. Jeg kan godt huske den første i klassen, der fik opmærksomheden med, med bryster og så videre, og jeg kunne godt mærke, at det var en opmærksomhed, jeg ikke havde lyst til at tiltrække.  Altså, jeg var mere drengepigen. Så det startede egentlig ret, ret tidligt, at jeg begyndte at tænke over det.

Spørgsmål: Hvornår gik det så op for dig, at man faktisk kan gøre noget ved at få store bryster?

Maya: Jamen, jeg var faktisk ude for en ulykke tilbage, lige inden min efterskole tid, på en sommerferie i Spanien, hvor jeg slår min nakke og min ryg ret kraftigt. Og helt indtil da har jeg slet ikke haft tænkt på at få lavet mine bryster, fordi jeg bare har vænnet mig til at have det her tøj på til hverdag og se det som normalen. Men så efter det uheld her, så var det også lidt som om, at de begyndte at blive en provokation i forhold til min ryg og min nakkeskade, kontra det bare… Ja, var kosmetisk. Så det startede egentlig med, at jeg gik til min egen læge og sagde, at jeg kunne godt mærke, at det her var noget, der kunne gå hen og blive et problem for mig i fremtiden.

Spørgsmål: Så tyngden på dine bryster gjorde simpelthen smerterne værre i din nakke?

Maya: Ja, lige præcis. Det var lidt som om, at min overkrop ikke kunne holde dem, så jeg krumpede lidt sammen, så at sige. Og de var egentlig villige nok til at give mig den her operation. Problemet var bare, at de kan ikke sikre dig det kosmetiske i det. Og det var det, der var faktoren for mig. Det var det, der gjorde, at jeg ikke valgte den operation. Og før det havde jeg slet ikke tænkt ind i den kosmetiske verden eller undersøgt det overhovedet. Jeg havde kun tænkt på at gå igennem min egen læge, faktisk.

Spørgsmål: Dit forløb hos os har jo fået en virkelig, virkelig overvældende stor interesse blandt vores følgere. Hvordan tror du egentlig, det kan være?

Maya: Jamen jeg tror, at for mig at se, så har jeg jo også manglet et idol at spejle mig i i forhold til det her med, at der er en, der måske har valgt at snakke højt om det her med at gå den anden vej, altså at få reduceringen frem for at få forstørrelsen. Og for mig er det egentlig ikke et tabu, fordi jeg har egentlig altid været meget åben omkring, at jeg har været utilfreds omkring mine bryster. Og hvis man spørger mine venner, min familie, vil de stå og klappe nu i hænderne over, at jeg har fået den her operation, fordi jeg har snakket så meget om det. Ja, der er simpelthen manglet nogen, der har gået den vej, som folk har kunne spejle sig i.

Spørgsmål: Så besluttede du dig for, at du skulle opereres hos os. Og da du havde truffet den her beslutning, hvad fyldte så i dit hoved inden operationen?

Maya: Jeg tror, at alt det, der fyldte allermest i mit hoved, det var bare sådan, at nu skal dagen bare komme. Dagen var sat, og så kunne det jo bare ikke gå hurtigt nok. Jeg glædede mig jo. Der var enormt mange, der spurgte mig, om jeg var nervøs, om jeg fik kolde fødder, men det var der bare slet ikke i mig. Jeg var slet ikke nervøs. Jeg tror også, at selve guiden i det, jeg har snakket med jer, og alt det her guide, der er på appen, alle de her beskeder, du får for inden, osv., det giver is i maven, og det giver ro på. Så det, jeg har været mest nervøs omkring, eller det, der har fyldt mest for mig, har faktisk været narkosen, for at være helt ærlig.

Spørgsmål: Du var nervøs for narkosen?

Maya: Det var faktisk den, jeg var nervøs for. Det jeg var nervøs for ved narkosen, det er de gange, jeg har oplevet narkose før, hvor jeg har vågnet og haft det enormt skidt.  Jeg tror, at allermest havde jeg glædet mig enormt meget til at få en god lur.

Spørgsmål: Hvordan havde du det så, da du vågnede op fra narkosen?

Maya: Jamen, jeg var forvirret, først og fremmest. Men jeg havde det egentlig fint nok. Normalt så havde jeg kastet op med det samme, at jeg havde åbnet øjnene. Men her var jeg faktisk mere omtumlet og tørstig, egentlig.

Spørgsmål: Vil du fortælle lidt om hvordan din forundersøgelse foregik?

Maya: Min forundersøgelse var jo sammen med Bo. Og jeg kunne godt mærke, at inden jeg gik ind til forundersøgelsen, var det klart det her med, at jeg skulle smide over det, der fyldte mest. Selve spørgsmålene, Bo stiller og det hele, det er meget transparent for mig. Det er egentlig ikke noget af det, der gør, at jeg får ondt i maven. Det er mere det her med at skulle blotte mig og vise det, man gerne vil have lavet om. Det, man ellers normalt gemmer væk. Det, du normalt hader at vise frem. Det kunne jeg godt mærke, det synes jeg var super ubehageligt. Men Bo er jo bare mega hurtigt til at sige, at hvis det er okay med dig, så tager jeg fat lige her og viser, hvordan og hvorledes. Og så snart han får oparbejdet, når der er en tillid til hinanden, der går lige nogle sekunder eller et eller andet, så er det jo så nemt, fordi han behandler det jo som om, at det er jo hans hverdagsjob. Så han er vant til det, og det tror jeg også bare lige, det skulle ind og vende i mit hoved. Han ser så og så mange bryster måske om dagen. Og det er jo også det, at normalt forbinder man jo brysterne med noget seksuelt måske, eller noget i hvert fald meget privat. Men i den her setting, der bliver det pludselig et bryst, du ved. Jeg gik derfra med en god mave fornemmelse i hvert fald. Og nu var mit jo også et brystløft samt reduktion, så han havde også mulighed for at gå ind og vise mig et estimat på, hvordan mit eget bryst kunne komme til at se ud, hvilket jeg også var meget fascineret af, eftersom jeg også gik hjem i tænketiden op til, og gjorde det på samme måde foran spejlet.

Spørgsmål: Noget andet, som rigtig mange af vores følgere har spurgt ind til, og gerne vil høre mere om fra dig, det er, hvordan forløbet efter operationen var. Om du havde mange smerter, og ja, generelt, hvordan du oplevede, da du var færdig med operationen og kom hjem?

Maya: Ja, nu var jeg så heldig, at min kæreste hentede mig, og det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at man skal have den her støtteperson de første to dage, i hvert fald for mit vedkommende med den her reducering og løft, for det kunne jeg ikke have undværet. Og noget af det, som jeg husker tilbage på ved forløbet lige efter, det var det her med at skulle ligge på ryggen. Og normalt er jeg en person, der aldrig ligger på ryggen. Jeg ligger altid på siden, og har gjort det lige siden barnsben, så det har været sådan nogle frustrationsnætter efterfølgende. Men selve brystet var ikke sådan, at det var meget spændt op, det både var hævet, men jeg havde jo den her støtte-bh på, som jeg virkelig stolede på at være støtten for mig. Så jeg havde egentlig ikke ondt, så det gik egentlig meget smooth. Jeg var dog mega utålmodig. Jeg ville bare gerne se, jeg ville bare gerne mærke, røre, opleve, altså sådan det hele. Og der fik man jo kun lige små glimt her og der, når der skulle skiftes et eller andet, eller man lige fik lov at skifte støtte-bh, eller den skulle vaskes.

Spørgsmål: Hvad var dine første tanker da du så det for første gang i spejlet derhjemme?

Maya: Jeg var sammen med to veninder og min kæreste på det tidspunkt, og jeg tror bare, jeg var i chok. Jeg var bare sådan, hvad, er det mig? Altså sådan, umuligt. Jeg så mit bryst før, det der, det er ikke mig. Der var sket en kæmpe forskel. Og så var jeg så heldig, og nu kan jeg jo også selv se før- og efterbillederne, og det er jo en vandvittig forskel, der er.
Jeg kunne godt mærke, det så meget voldsomt ud til at starte med, og man når jo lige få lidt lidt krisetanker. Jeg kan sidde herfra og så til enden af verden og sige, at det hele er rosenrødt.
Men man har bare krisetanker, og det har man i alt, man gør. Mine krisetanker var rigtig meget det her med, at arrene springer op. Men det skal også siges, at det kun er fordi, jeg har oplevet det en lille smule før med et andet ar. Så selvfølgelig, det er tidligere oplevelser, men man frygter, at det skal ske igen jo selvfølgelig. Og ud over det, så tænkte jeg på, at jeg vidste ikke, om de ikke falder på plads.

Spørgsmål: Men selve udseendet, var du altså glad for, da du så dem første gang?

Maya: Ja, jeg var absolut glad for udseendet. Altså velvidende, at det ikke er det endelige resultat, fordi det er det jo aldrig, når man første gang ser noget efter sin operation. Jeg kunne godt mærke, at jeg holdt rigtig meget fast i det der med, at jeg ved det her ikke er det endelige udseendet. Men det er svært, når man ikke aner, hvordan det kommer til at se ud. Jeg havde ikke et forhold til dem. Nu har jeg et forhold til dem. Nu er det mig. Nu sidder de. Nu er de faldet til. Måske ikke lige 100 procent endnu, men jeg kan godt se, hvor det ender. Så snart man er færdig med operationen, vil man gerne se, hvor det ender. Men det kan man ikke, og det er frustrerende.

Spørgsmål: Hvad vil du sige er den største forskel, når du ser dine bryster nu, versus da du så dem lige efter operationen? Hvad er det, der har forbedret sig mest?

Maya: Det, der har forbedret sig mest, har været, at jeg lige til at starte med, synes, at fordi de var så hævede, så følte jeg, at det lignede implantater. De var så hævede, at jeg var bange for, at det var, fordi de var løftet for højt eller et eller andet. Igen, krisetankerne, der kører. Men nu er de faldet helt ned på plads. Man skal virkelig, trust the process. Fordi nu er de faldet lige dernede, hvor de skulle.

Spørgsmål: Så er der også en anden af vores følgere, der spørger, hvad er du mest glad for og hvad er du mindst glad for ved operationen?

Maya: Hvad jeg er allermest glad for ved operationen, det er resultatet. Resultatet er to die for. Det er ligesom jeg gerne vil have, at det skulle se ud, hvis ikke bedre. Og jeg har slet ikke forestillet mig, at man kunne lave den slags kosmetik i dag. Og jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, at hvis man er her i dag, hvordan ender det så sådan en dag? Men jeg er fuldstændig ovenudlykkelig for, hvordan de ser ud nu. Ja, og jeg har så svært ved at svare på, hvad det værste der har været. Det er nok det her med, at jeg ikke gjorde det noget før. At jeg ikke havde søgt min egen vej noget før.

Spørgsmål: Jeg synes også, at vi lige skal tale om arrene. Ved et stort brystløft eller en reduktion, eller begge dele, der laver man jo det, der hedder et ankerar. Man skal forestille sig et anker. På brystet skærer man rundt om areola, som er den farvede del af brystvorten, som ikke er vorten. Og ned langs brystet, og så i brystfolden, så det ligner et anker. Og det er selvfølgelig en del ar, der er efter sådan et indgreb. Og du siger også, at du hører fra mange af dine følgere, at det faktisk er tanken om arrene, der holder dem tilbage fra at få lavet den her operation. Hvad var dine tanker om arrene, og hvad er dine oplevelser af, hvordan det så ser ud nu med arrene?

Maya: Jeg kan sagtens forstå, at det er et af de spørgsmål, der fylder allermest hos folk. Det var det faktisk ikke for mig. Men jeg kan godt forstå deres tanker. Jeg tror, at jeg var noget så langt ud, at jeg var sådan, at jeg kostede, hvad det kostede at ville. Om det er et ankerar, eller hvilket så dem helst ar, så ville jeg bare gerne have det lavet. Så jeg er jo selvfølgelig udelukkende kun positivt overrasket over, at jeg har fået et bryst, der fuldstændig ligner et bryst nu. Men selve ankerarret vil jeg slet ikke gå ind og være så bange for. Selvfølgelig lyder det som et kæmpe ar, men hele den del af arret, der ligger i brystfolden, den ses ikke. Den skal du vitterligt gå ned under brystet for at kigge efter. Du skal vide, at den er der, ellers kan du ikke se den. Og så har du delen, der går op til selve den farvedele del og rundt om den. Det ar er en millimeter tyk, og du kan næsten ikke se, når den er hudfarvet. Så det fylder ingenting. Det fylder faktisk ikke vanvittigt meget for mig, men jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan for at forbedre resultatet. Og der skal man selvfølgelig også huske at passe på sin ar. Hvis man passer på sin ar, så har man jo også langt bedre chancer for, at det kommer til at se så normalt ud og så jævnt ud som overhovedet muligt for dig i fremtiden. Jeg har haft min allerførste laser, for at forbedre mine ar endnu mere, og det var en rigtig god oplevelse, jeg kunne næsten ingenting mærke. Og du får lige lidt bedøvende på inden. Men så snart bedøvelsen er på, og hun går i gang med selve laserdelen, så mærker du ingenting. Og det er egentlig en god oplevelse. Selvfølgelig husk at smøre det rigtig godt. Det skal du selvfølgelig også inden. Men husk at smøre arene med en rigtig god creme. Jeg bruger jeres Recovery Creme. Den er mega god. Og så synes jeg egentlig, at det har været overordnet også en rigtig god oplevelse med laser også første gang. Jeg kan allerede se, at der er sket noget siden, men igen, trust the process her også.