Maya Alberg skal have lavet et stort brystløft: “De er mere til gene end til gavn og glæde.”
Selvom brystforstørrelser, hvor vi med implantater gør brysterne større, er en af de mest populære operationer på verdensplan, så er dte ikke alle der er glade for at have store bryster.
En af dem, der er generet af sin store barm er influencer Maya Alberg.
Maya siger: “Fra naturens side er jeg beriget med en stor og dermed tung barm. Det kan for nogen være en positiv berigelse – MEN for mig er det en stor usikkerhed samt udfordring på flere måder. Selvom det kan se fint ud på Instagram, så er virkeligheden den, at de er mere til gene end til gavn og glæde.”
Derfor har Maya ønsker at få reduceret sine bryster med et stort brystløft og en lille brystreduktion, hvor vi fjernet noget af vævet.
Se billeder fra operationsdagen ved at scrolle helt ned.
En ulykke gjorde det hele værre
I 2014 var Maya ude for en ulykke, hvor hun slog sin nakke og ryg. Ulykken var så slem, at den gav Maya varige mén. Og tyngden af hendes bryster forstærker desværre smerterne:
“Min skade er kun blevet forværret af tyngden fra mit brystparti. Jeg har i en årrække undersøgt mine muligheder samt været i dialog med egen læge, mhp. at finde den bedste løsning for mig nu og for fremtiden.”
Derfor så Maya et brystløft med en lille brystreduktion som vejen frem. Ikke udelukkende på grund af et kosmetisk spørgsmål om at få brysterne til at sidde bedre, men også for at afhjælpe smerterne.
Lyt til vores podcastepisode med Maya Alberg
Om det fortæller Maya:
“Sammen med noise_pr og aknygart, som fra start tog mig i hånden, har vi besluttet at forsøge at afhjælpe min fysiske samt psykiske udfordring. Jeg skal derfor igennem et ‘stort brystløft’ samt en mindre ‘brystreduktion’. Jeg vil tage jer med hele vejen, da én af grundene til, at jeg ikke er gået videre i mit projekt før nu, er, at jeg har manglet nogen at spejle mig i. Derfor håber jeg, at jeg ved at offentliggøre denne rejse, kan være behjælpelig for andre, som har lignende udfordringer.”
Operationsdagen
Den 16. september mødte Maja ind på vores operationsklinik i København, hvor hun fik lavet et stort brystløft og en lille reduktion af kirurg Bo Sonnich Rasmussen.
Maya fik fjernet 136 g væv på højre bryst og 66 g væv på venstre bryst for at korrigere asymmetri og gøre brysterne en smule mindre samtidig med at de blev løftet.
Efter operationen lå Maya et stykke tid i opvågningen og kom til sig selv efter at have været i fuld narkose. Hun blev derefter hentet af sin kæreste og fulgt hjem til sig selv. Om aftenen skrev Maya følgende på sin Instagram:
“Jeg er stadig uden ord, og bruger lige nu tiden på at pleje mig selv og glæde mig over, at jeg endelig gjort noget godt for mig selv og min fremtid Operationen gik rigtig fint, og helt uden komplikationer. Alt forløb smertefrit og præcis som aftalt, derudover er hele personalet en udsøgt tilføjelse fornøjelse “