Plastikkirurgi hos AK Nygart
Hos AK Nygart stræber vi altid efter et naturligt resultat, og hos os er patientsikkerhed altid i fokus.
Kombinationsindgreb inden for plastikkirurgi
Overvejer du at ændre flere områder af kroppen og kunne tænke dig at få det gjort under samme operation?
En plastikkirurgisk operation vil altid indebære en periode med heling, før du kan vende tilbage til dine normale aktiviteter. Da der ikke gives sygemelding ved kosmetiske indgreb, betyder det for mange, at både arbejde, familieliv og andre aktiviteter skal planlægges omkring operationen. Derfor vælger flere at få foretaget mere end ét indgreb under samme operation.
Hos AK Nygart har vi stor erfaring med denne type behandling og har specialkompetence i større kombinationsindgreb. Derudover er vi en af de få klinikker, som rutinemæssigt tilbyder overnatning i forbindelse med større operationer.
Hos os vil alle, der får foretaget maveplastik, samt andre større kombinationsindgreb, have en overnatning på klinikken, hvor de bliver overvåget af en erfaren intensivsygeplejerske.
Vi sætter patientsikkerhed i centrum, og erfaringen viser, at en overnatning med nødvendig medicinsk opfølgning reducerer risikoen for blandt andet blødning og blodpropper.
Du får også den nødvendige smertelindring og hjælp til at komme op at bevæge dig efter operationen, så du er bedre rustet til at tage hjem dagen efter indgrebet.
Ved en konsultation hos en af vores meget erfarne plastikkirurger får du mulighed for at tale om en eventuel kombination af flere indgreb under samme operation – og om det er relevant ud fra operationens omfang og varighed.