Brystreduktion – en lettere hverdag med færre gener

Store og tunge bryster kan forårsage smerter i nakke, skuldre og ryg, og kan hæmme dine fysiske aktivitetsmuligheder. En brystreduktion har til formål at mindske eller helt fjerne disse gener samt forbedre kroppens propertioner. Hvis du har fysiske gener af tunge bryster, vil du efter endt behandling sikkert opleve, at smerterne er blevet mindre eller helt forsvundet og at fysisk aktivitet så som løb, er blevet meget lettere.

Pris
Fra 47.000 kr.
Bedøvelse
Fuld bedøvelse
Indlæggelse
2-4 timer - eller overnatning ved stor reduktion
Nedetid
10-14 dage
Træning og tunge løft
Efter 6-8 uger
Endelige kontrol
Efter 6 måneder
BMI-grænse
30
Sårpleje
Brug tape i mindst 3 måneder, og undgå sol det første år

Hvad er brystreduktion?

Brystreduktion er et kirurgisk indgreb, der reducerer brysternes størrelse og vægt samt forbedrer proportionerne mellem brysterne og resten af kroppen. Indgrebet kan for nogle medføre lindring af gener som smerter i nakke, skuldre og ryg samt ubehag ved fysisk aktivitet.

Ved en brystreduktion fjernes overskydende brystvæv og hud, samtidig med at brystet løftes, og brystvortens placering justeres. Brysterne bliver mindre og kan fremstå mere faste og harmoniske i formen. Forskellen fra et brystløft er, at der ved brystreduktion også reduceres volumen.

Hvem får typisk en brystreduktion?

Mens mange taler om at få lavet store bryster med implantater, så findes der også kvinder der fra naturens side har store, tunge bryster, der er til så stor gene, at de ønsker en brystreduktion.

Årsagen til store bryster (mammahypertrofi) kan være arvelig, mens brysterne hos andre er blevet store og tunge efter amning eller vægtøgning.  Ønsket om en reduktion kan selvfølgelig også være rent kosmetisk, hvis du fx oplever, at din krop virker uharmonisk på grund af de store bryster.

En anden almindelig årsag er, at brystvorterne peger nedad, så ønsket om brystreduktion ikke blot er mindre bryster, men også et løft af brystvorterne til en smukkere placering på brystet. Dette indgår naturligvis i indgrebet.

Sådan foregår en brystreduktion

Ved operationen placeres snit omkring brystvorten og ned mod brystfolden. Overskydende brystvæv og hud fjernes, hvorefter brystet formes og løftes. Brystvorten repositioneres, og areola kan samtidig reduceres i størrelse.

Brysterne bliver mindre, lettere og mere proportionerede.

Uforpligtende konsultation

Overvejer du brystreduktion, er du velkommen til at booke en uforpligtende forundersøgelse hos en speciallæge i plastikkirurgi hos AK Nygart. Her får du individuel rådgivning om muligheder, forventninger og behandlingsforløb.

Book konsultation her

Eller kontakt os på 70 27 57 57 for yderligere information.

Model med kort blondt hår i beige trøje sidder på grå blok

Gener ved stor barm

En stor og tung barm kan medføre en række fysiske udfordringer. Hos AK Nygart får vi ofte henvendelser fra kvinder med store, tunge bryster, der ønsker dem reduceret særligt fordi de har fysisk gener, herunder:

  • Smerter: Mange kvinder oplever smerter i nakke, skuldre og ryg på grund af den ekstra vægt fra brysterne.
  • Hudproblemer: Der kan opstå irritation og svamp under brysterne på grund af fugt og friktion.
  • Bevægelsesbegrænsninger: Store bryster kan hæmme fysiske aktiviteter som løb og andre former for motion.

En brystreduktion har til formål at mindske eller helt fjerne disse gener. Efter operationen oplever mange kvinder en markant forbedring i deres livskvalitet, hvor smerterne reduceres eller forsvinder, og fysisk aktivitet bliver lettere at udføre.

 

Kvinde med platinblondt kort hår i beige ribstrikket bluse

Brystreduktion eller brystløft

Når man overvejer kirurgiske indgreb for at forbedre brysternes udseende, er det vigtigt at forstå forskellen mellem en brystreduktion og et brystløft.

  • Brystreduktion: Dette indgreb fokuserer på at reducere brysternes størrelse ved at fjerne overskydende væv og hud. Målet er at mindske fysiske gener forbundet med store og tunge bryster samt at skabe en bryststørrelse, der er i bedre proportion med resten af kroppen.
  • Brystløft: Her omrokeres det eksisterende brystvæv uden nødvendigvis at fjerne væv. Formålet er at løfte og forme hængende bryster for at opnå et mere ungdommeligt udseende.

Valget mellem de to indgreb afhænger af individuelle behov og ønsker. Nogle kvinder kan også vælge at kombinere begge indgreb for at opnå det ønskede resultat. Dette beslutter du sammen med din kirurg til forundersøgelsen.

Smilende kvinde med hånden ved håret og naturlig makeup

Mammografi inden operationen

Inden en brystreduktion er det ofte nødvendigt at få foretaget en mammografi for at sikre, at der ikke er underliggende brystsygdomme. Dette er især vigtigt for kvinder over en vis alder eller med en familiær disposition for brystkræft.

En mammografi kan:

  • Sikre, at brystvævet er sundt inden operationen: Dette minimerer risikoen for komplikationer og sikrer, at eventuelle abnormiteter opdages tidligt.
  • Etablere en baseline: Hvis der senere skal foretages en mammografi, kan lægerne sammenligne med den oprindelige undersøgelse for bedre at vurdere eventuelle ændringer i brystet.

Det er vigtigt at følge klinikkens anbefalinger vedrørende mammografi inden operationen for at sikre det bedst mulige forløb og resultat.

Eksempler på før og efter brystreduktion

Før- og efterbilleder viser eksempler på individuelle resultater. Alle procedurer sker efter en obligatorisk konsultation, hvor forudsætninger, risici og mulige komplikationer gennemgås af en specialist.

Det siger kunderne om brystreduktion hos AK Nygart

Samtale med plastikkirurg

I trygge hænder gennem hele dit forløb

Før operationen – afklaring og tryg planlægning

Forløbet starter med en grundig forundersøgelse, hvor plastikkirurgen gennemgår dit helbred, lytter til dine ønsker og rådgiver om muligheder, forventninger og risici. Du får en individuel plan, så resultatet passer til din anatomi og dine mål. Der er altid minimum 7 dages betænkningstid fra konsultation til operation.

På operationsdagen – sikkerhed og personlig opfølgning

Du møder ind før operationen, har en sidste samtale med kirurgen, anæstesilægen eller anæstesisygeplejersken og bliver klargjort til indgrebet. Efter operationen overvåges du i opvågningen, inden du udskrives, og din pårørende henter dig. Kirurgen følger op senere samme dag for at sikre, at du har det godt.

Efter operationen – støtte, heling og kontrol

Du får klare instruktioner til helingsperioden og bliver fulgt gennem et struktureret aftercare-forløb med kontrolbesøg og mulighed for kontakt ved behov. De første dage kræver ro og støtte hjemme, og den afsluttende kontrol ligger typisk omkring 6 måneder efter operationen.

Læs mere i Patientinformationen