Profhilo - hudopstramning på hals og ansigt

Pris
Fra 4.500 kr.
Behandlingstid
30 minutter
Endeligt resultat
Efter 2-3 måneder
Holdbarhed
6 måneder
Anbefalt behandling
2 behandlinger

Hvad er Profhilo?

Profhilo består af stabiliseret, injicerbart hyaluronsyre, der opstrammer og forebygger slaphed i huden. Ud over at styrke og fugte huden har Profhilo også en remodellerende effekt på ældning af væv, der begynder at miste sin spændstighed. Vi mener, at Profhilo er fremragende til brug i kombination med andre kosmetiske behandlinger.

Hvem er egnet til Profhilo?

Profhilo er velegnet til dem, der ønsker en hudforyngende effekt ved at stramme huden og forbedre hudkvaliteten. Enhver, der har tegn på aldrende hud og vil have gavn af en fillerbehandling, kan også behandles med Profhilo. Lyder dette som en interessant behandling for dig? Book en konsultation, og find ud af, hvad Profhilo kan gøre for din hud.

Profhilo kan anvendes til behandling af:

  • Fugt og glød i ansigt, på hals eller bryst
  • Let opstramning og forbedret spændstighed
  • Let reduktion af fine linjer
  • Generel forbedring af hudkvaliteten

Gratis konsultation inden din Profhilo-behandling

Ved en forundersøgelse til Profhilo tager specialisten udgangspunkt i helhedsindtrykket af din hud og dit ansigt. Vi vurderer hudens kvalitet, spændstighed, struktur og fugtniveau samt taler om dine ønsker og forventninger.

Sammen lægger vi en individuel behandlingsplan med fokus på at forbedre hudens kvalitet og opnå et naturligt og harmonisk resultat. Behandlingen tilbydes i vores klinikker i København og Aarhus.

Book konsultation her

Eller kontakt os på 70 27 57 57 for yderligere information.

Kvinde med langt mørkt hår i sort blazer foran grå baggrund

Fordele ved Profhilo

  • Skånsom behandlingsform med begrænset risiko for blå mærker og hævelse
  • Giver hudforbedring uden at tilføre volumen
  • Velegnet til områder som hals og bryst

Kvinde med gråt hår i beige jakkesæt sidder på kubisk platform

Hvordan virker Profhilo?

Profhilo virker ved at forbedre hudens struktur og understøtte de naturlige processer i aldrende væv. Med alderen kan huden miste fugt, og de elastiske fibre og kollagen i læderhuden forandres, hvilket kan føre til nedsat elasticitet og glød.

Behandlingen bidrager til en gradvis forbedring af hudens kvalitet og spændstighed samt en let opstramning af huden.

Skønhedsterapeut i sort uniform konsulterer klient, der ligger på behandlingsbord

Hvad sker før en behandling?

Hos AK Nygart gennemgår du først en konsultation med en certificeret injektionssygeplejerske, som også er uddannet hos Profhilo. Under konsultationen vil du få svar på alle dine spørgsmål, og din behandler vil vurdere om Profhilo er den rigtige behandling for dig. Efter konsultationen skal du have 48 timers betænkningstid inden vi kan foretage selve behandlingen. Behandlingen tager ca. 30 minutter.

Kvinde med langt gråt hår i beige jakke på neutral baggrund

Hvordan foregår en Profhilo-behandling?

Der er som regel ikke behov for bedøvelse før behandlingen, men huden desinficeres grundigt, inden Profhilo injiceres i det ønskede område ved hjælp af den såkaldte BAP-teknik (Bio Aesthetic Points).

BAP-teknikken er den mest anvendte og anbefalede metode til behandling af områder som ansigt og hals og sikrer en optimal fordeling af produktet i det ønskede behandlingsområde.

Hvilke resultater kan du forvente?

Produktet forbliver i huden i ca. 28 dage. Den langsomme frigivelse af hyaluronsyre i løbet af denne tid aktiverer fire forskellige typer kollagen og elastin i huden. Efter 4 uger anbefaler vi at en opfølgende behandling udføres for at opnå de bedste resultater. Det fulde resultat forventes at vise sig efter 2-3 måneder. Resultatet holder i ca. 6 måneder, og så er det tid til en supplerende behandling.

Hvad er vigtigt efter en behandling?

Du bør undgå at bruge makeup, indtil indstiksstederne har lukket sig, for at mindske risikoen for infektion. Vi anbefaler minimum 4 timer – gerne længere.

Det er også en fordel at undgå hård træning, sauna og svømmehal det første døgn for at reducere hævelse og minimere risikoen for infektion.

Vi giver dig altid individuel vejledning om eventuelle supplerende behandlinger eller medicinske cremer, der kan understøtte dit resultat. Du får også information om, hvor længe effekten forventes at holde, og hvornår en vedligeholdelsesbehandling kan være relevant.

Blond kvinde med langt hår i hvid skjorte

Hvad er forskellen på Profhilo og Filler?

Begge behandlinger er baseret på hyaluronsyre, men hvor filler tilfører volumen for at erstatte volumenstab eller justere ansigtets form og konturer, fungerer Profhilo som en biostimulator. Profhilo understøtter hudens naturlige processer og kan forbedre fugt, glød og give en let opstramning.

Kan Profhilo kombineres med andre æstetiske behandlinger?

Profhilo kombineres ofte med andre behandlinger afhængigt af behov. En hyppig kombination er PRX-peeling for yderligere opstramning af huden eller filler, hvis der er udtalt volumenstab, som ønskes korrigeret for et mere harmonisk resultat.

Behandlingen tilpasses altid individuelt efter en faglig vurdering.

Kvinde med ren hud og naturlig makeup ser fremad

Hvornår vælger jeg Profhilo, og hvornår vælger jeg Skinbooster?

Har du fine linjer og mindre rynker, tør hud eller akne-ar og samtidig behov for let volumen, kan Restylane Skinbooster være et godt valg. Behandlingen tilfører fugt og let fylde samt stimulerer gradvist hudens kollagendannelse. Det kan medvirke til at reducere fine linjer, forbedre hudens kvalitet og struktur samt mindske synligheden af ar.

Profhilo tilfører intensiv fugt og understøtter hudens naturlige processer. Det kan forbedre hudens struktur og give en let opstramning i ansigtet – uden at tilføre volumen.

Kosmetisk behandler udfører ansigtsbehandling på klient, der ligger på behandlingsbord

I trygge hænder gennem hele dit forløb

Før behandlingen – afklaring og tryg planlægning

Vi gennemfører altid en grundig konsultation inden første behandling for at vurdere hudens tilstand og sammensætte et optimalt behandlingsforløb ud fra dine muligheder, ønsker og behov.

På behandlingsdagen – sikkerhed og personlig opfølgning

Vi gennemgår behandlingen og sikrer, at alt er som forventet. Huden renses grundigt, og afhængigt af behandlingstype forberedes huden med relevante produkter eller eventuel bedøvelse. Selve behandlingen udføres herefter i rolige og trygge rammer. Afslutningsvis påføres beroligende og beskyttende produkter, og du får vejledning i pleje og forholdsregler efter behandlingen.

Efter behandlingen – pleje, opfølgning og resultat

Vi guider dig altid i, hvordan du bedst plejer huden efter behandlingen. Det kan blandt andet omfatte anbefaling af skånsom rens, intensiv fugtpleje og daglig brug af høj solbeskyttelse for at beskytte den nybehandlede hud. I nogle tilfælde anbefaler vi målrettede, medicinske hudplejeprodukter, der kan understøtte helingsprocessen, reducere eventuelle reaktioner og optimere det endelige resultat.

Læs mere i Kundeinformationen