Hvad er Botox?
Behandling med botulinum toksin er en receptpligtig behandling, der anvendes bl.a. til midlertidigt at reducere mimiske rynker. Stoffet virker ved at afslappe de muskler, der forårsager rynkerne, hvilket giver et glattere udtryk.
Botulinum toksin er et naturligt forekommende protein, som oprindeligt stammer fra bakterien Clostridium botulinum. Behandlingen udføres altid af autoriseret sundhedspersonale efter individuel vurdering.
Hvor kan Botox benyttes?
Mulighederne er mange, når det kommer til behandling med stoffet botulinum toxin. Vi kan behandle disse områder:
- Panderynker
- Mellem øjenbryn (vredesrynker)
- Omkring øjnene (smilerynker)
- Brynløft
- Næsens sider (kaninrynker)
- Læberynker
- Tandkødssmil
- Nedadvendt mundvige
- Rynker på hals
- Reduktion af tyggemuskler
En muskelafslappende behandling med botulinum toksin er særlig velegnet i de tilfælde, hvor rynkerne skyldes sammentrækninger af musklerne, såkaldte dynamiske rynker i panden, mellem øjenbrynene, smilerynker ved øjnene, rynker på læberne eller ved næsefløjene. Fordelen ved denne behandling er, at det afslapper musklerne og derved mindsker eller udglatter rynkerne helt.
Gratis konsultation inden din Botox-behandling
Ved en forundersøgelse til Botox-behandling vil speciallægen tage udgangspunkt i helhedsindtrykket af dit ansigt. I vil kigge på dit ansigts linjer, proportioner, mimik og hudens struktur. Sammen lægger I en plan for at opnå den bedste og mest effektfulde behandling med Botulinum toksin.