Det forstørrede brystvorteområde, også kaldet areola, er sædvanligvis opstået efter amning eller det kan skyldes vægten fra tunge, store bryster. Kirurgisk kan man fjerne et stykke af areola hele vejen rundt, så hele brystvorteområdet bliver mindre*. Snittet syes sammen, så arret næsten ikke bliver synligt*. I mange tilfælde kan en brystvortereduktion udføres i lokalbedøvelse.
Hvad er areolareduktion?
Areolareduktion er et kirurgisk indgreb, hvor størrelsen på det brunpigmenterede område omkring brystvorten (areola) reduceres. Indgrebet kan være relevant for personer, der oplever, at areola fremstår stor eller ude af proportion med resten af brystet, og som ønsker en mere harmonisk balance.
Formålet er at skabe proportionerede og symmetriske bryster, der passer naturligt til kroppens øvrige former.
Hos AK Nygart udføres areolareduktion som udgangspunkt i forbindelse med andre brystoperationer, eksempelvis brystløft, brystforstørrelse eller brystreduktion.
Hvordan foregår en reduktion af areola?
Ved AK Nygart anvendes en skånsom kirurgisk teknik, som ofte svarer til den metode, der benyttes ved brystløft og brystreduktion. Indgrebet indebærer typisk et cirkulært snit omkring areola samt et vertikalt snit ned over brystet (ofte omtalt som “lollipop”-ar).
Placeringen af snittene planlægges med henblik på at skabe en jævn overgang mellem areola og resten af brystet samt at gøre arrene så diskrete som muligt.
Konsultation og beslutning
Hos AK Nygart starter forløbet altid med en grundig og uforpligtende forundersøgelse hos en speciallæge i plastikkirurgi. Her gennemgås dine ønsker, anatomiske forudsætninger, muligheder, forventninger og risici, så du har et oplyst grundlag for at træffe din beslutning.