ZO Skin Health System

Vejen til en sundere hud

Blå krukke med tyrkis peeling ved siden af sort låg med vanddråber

Under vejledning af Dr. Obagi har ZO® Skin Health udviklet et bredt udvalg af effektive produkter til daglig brug samt behandlingsprotokoller, der bidrager til og vedligeholder en sund hud.

Konceptet ZO® Skin Health Circle er udviklet af Dr. Obagi med det formål at sikre målrettede og langvarige løsninger, der understøtter sund hud gennem hele livet. Produktsortimentet omfatter behandling af forskellige hudtilstande, vedligeholdende behandling, daglig hudpleje samt forebyggelse af fremtidige hudproblemer.

Hos AK Nygart har vi specialkompetence i at sammensætte de produkter, der giver den bedste effekt i forhold til den enkelte patients hudtype og behov.

ZO® Skin Health System

ZO® Skin Health System fra Zein Obagi kombinerer medicinske hudplejeprodukter, så der kan sammensættes et personligt hudprogram – fra lettere behandlinger til mere intensive hudforbedrende programmer, der arbejder i hudens dybere lag. Vi tilpasser programmet til din hud og kan anvende det enten alene eller i kombination med behandlinger som peelinger, laser eller andre hudbehandlinger.

Behandlingen kan blandt andet hjælpe ved:

  • Pigmentpletter
  • Rynker og fine linjer
  • Ar
  • Store porer
  • Reduceret spændstighed og elasticitet
  • Akne
  • Ujævn hudoverflade
  • Solskadet hud
  • Rød og irriteret hud

ZO® Skin Health System kan anvendes alene som et effektivt hudplejeprogram eller kombineres med andre behandlinger såsom fillere, kemiske peelinger, laserbehandlinger eller kirurgiske indgreb.

Ud over at forbedre hudens kvalitet kan ZO® Skin Health System også bidrage til hurtigere heling efter et kirurgisk indgreb, blandt andet fordi hudens tilstand og blodcirkulation forbedres.

Behandlingsforløb

Alle, der starter på et medicinsk hudprogram fra ZO® Skin Health, skal først til en konsultation hos en af vores specialuddannede kosmetiske sygeplejersker eller hudterapeuter. Ved konsultationen vurderer vi din hud og rådgiver om, hvilke produkter der passer bedst til dine behov, hvordan de skal anvendes, og hvordan behandlingsforløbet vil foregå.

Ved aktive behandlingsprogrammer indgår der løbende opfølgning og kontrol. Disse programmer kan kun igangsættes af autoriseret sundhedspersonale. Når selve behandlingsforløbet er afsluttet, sammensætter vi et vedligeholdelsesprogram, så du kan bevare de gode resultater.

Hvis du ikke har større hudproblemer, men blot ønsker et effektivt hudplejeprogram til daglig brug, kan vi også hjælpe med dette. Her vil fokus være på vedligeholdelse og forebyggelse, så din hud forbliver sund og velplejet.
 

ZO Skin Health hudplejeprodukter i hvid og blå emballage

Køb ZO Skin Health i en af vores klinikker

Vi anbefaler, at du køber ZO® Skin Health hos en af vores klinikker, så du er sikker på at få produkter, der er tilpasset din hudtype og din hudtilstand. Vores kosmetolog har stor erfaring med medicinsk hudpleje og kan hjælpe dig med at sammensætte et målrettet og skræddersyet hudprogram til netop din hud.

På den måde sikrer vi, at du får det bedst mulige resultat af din hudpleje.